Blog

Europlat på finanskrisen


Debatindlæg sendt til Morgenavisen Jyllands-Posten

Her i ly af finanskrisen har eurotilhængerne i den grad vejret morgenluft.

Senest har Anne Marie Damgård med den fine titel af EU-chef i Dansk Erhverv begået et indlæg i JP (28/10), hvor hun kalder den økonomisk-politiske frihed, som kronen giver os for en klods om benet. Ligesom hun mener, det koster os penge at stå udenfor, da den danske rente er steget, mens eurorenten er faldet.

Det er rigtigt, at rentestigningerne på sigt kan være et problem for flexlånerne, men det er de færreste økonomer, som regner med, at renten vil forblive så meget højere herhjemme. Faktisk har den danske rente i perioder ligget under eurorenten til glæde og gevinst for flexlånerne og intet tilsiger, at den ikke kan komme det igen.

I disse perioder hørte vi pudsigt nok ikke noget til eurotilhængerne. Samtidigt er flexlån i sagens natur et risikovilligt spil, hvor der i de sidste år er vundet meget. Derfor er det heller ikke rimeligt, at dette argument fylder i eurodebatten under finanskrisen.

Faktum er nemlig, at det nationaløkonomisk har været ganske fornuftigt med den danske rentestigning. Finanskrisen startede nemlig primært som en likviditetskrise for bankerne. Bankerne fattedes penge, og ingen turde låne til hinanden af frygt for hvem, der sad med sorteper. Dette fik den Danske Nationalbank til at hæve renten ad to omgange. Dette sikrer, at danske indeståender er mere værd end i euroland, man får simpelthen flere rentepenge på indskud, obligationer o.l. Det forhindrer kapitalflugt fra Danmark.

Dermed slipper Danmark sandsynligvis lidt lettere igennem krisen, end vi ville have gjort med euroen, hvor vi ikke selv har indflydelse på penge- og rentepolitikken.